ROPA Tiger 6S - endnu mere effektivitet kombineret med digital netværksforbindelse i verdenmarkedslederens mest kraftfulde sukkerroehøster på verdensplan
ROPA udvider sit segment af selvkørende sukkerroefuldshøstere med modellen Tiger 6S, som sættes i serieproduktion til høstkampagnen 2020. Efter flere års feltafprøvninger kører modellen allerede som præserie i dele af Europa i sæsonen 2019. En ny generation af ekstremt kraftfulde bordcomputere danner centrum for telematik, predictive Analytics, onlinediagnose og delvist autonom sukkerroehøst. Tiger 6S indtager fremover premiumsegmentet på markedet og er med sin visionære computerarkitektur betydeligt mere end en teknisk og æstetisk videreudvikling af den nuværende Tiger 6.
Udtryk for de innovative videreudviklinger i Tiger 6S's eksteriordesign

Allerede ROPA Tiger 6S's nye fremtoning symboliserer digitalisering og Landbrug 4.0. Den lyseblå linje tydeliggør og står som et sindbillede på Tiger'ens interne netværksforbindelse samt forbindelsen til onlineportalen R-Connect. Det nye produktlogos udtryk bygger på glatte geometriske former i Low-Poly stil. Gennem spillet med lys og skygge opnår Tiger 6S endnu mere dybde og dynamik. Den markante farvesætning med mørkegrå yderkonturer harmonerer med lyst aluminiumsgrå og stærkt lysende gult. Tiger'en skal vække ejerstolthed, appellere til følelserne og samtidig indfri et kvalitetsløfte.
Førerhus med nyt interiør og to store 12,1 tommer farveskærme
Panoramakabinen skaber en generøs rumfornemmelse og fungerer som centrum for kunstig intelligens og delvist autonom sukkerroehøst. Førerens arbejdsplads i Tiger 6S er en visualisering af teknologisk lederskab og indledningen til en ny æra for netværksforbindelser inden for sukkerroehøst. Betjeningen via terminalen med interaktive knapper som fremhævede elementer i en klar farvesammensætning i moderne Flat Design er endnu mere intuitiv og følger logikken fra tablets og smartphones. Bevidst anvendte kontraster forbedrer læsbarheden og brugervenligheden.
Sammenlignet med Tiger 6 er Tiger 6S udstyret med to 12,1 tommer betjeningsterminaler med højere pixeltæthed og dermed endnu skarpere opløsning. På terminalen på den venstre A-stolpe kan kamerabilleder vises ud over maskinfunktionerne. Tiger 6S er den første sukkerroehøster overhovedet, der som standard er udstyret med digitalkameraer. Digitalkameraerne producerer en betydeligt bedre billedkvalitet – til de tilsvarende større datamængder er der integreret et ekstra Ethernet-netværk i maskinen. Under bakkemanøvrer eller ved bunkertømning vises det relevante kamerabillede automatisk i den venstre terminal. Via det nye ergonomiske betjeningselement på den venstre armlæn kan aflæssebåndet og bunkertømningen styres endnu mere komfortabelt. På den højre multifunktionsjoystick kan fem funktionsknapper frit tildeles funktioner, f.eks. den store fladevinduesvisker.
R-Connect telematik og fjerndiagnose som standard
Det standardintegrerede telematikmodul danner grundlaget for fremsynet service 4.0, navnlig med hensyn til predictive Analytics samt hurtig assistance og diagnose i servicetilfælde på alle kontinenter. I servicetilfælde kan en servicetekniker valgfrit koble sig direkte på terminalen og maskinstyringen og f.eks. støtte føreren ved fejlfinding. R-Connect portalen tilbyder førere og driftsledere det perfekte værktøj til online opgaveanalyse samt optimering af maskiner og flåder.
Patenteret hydraulisk undervogn R-Soil Protect nu også med accelerationssensorer
Ligesom tigeren i dyreverdenen snigende bevæger sig på bløde poter hen over jorden, bevæger Tiger 6S sig med tilsvarende let trin over marken under roeoptagningen. Det prisvindende hydrauliske undervognssystem R-Soil Protect med skråningskompensation og rulningsstabilisering er blevet videreudviklet yderligere i Tiger 6S. I Tiger 6S er der desuden integreret et 3-akse-gyroskop med accelerationsmåling til centrifugalkraftkompensation, som giver en endnu mere præcis hældningsregulering.
Direkte kraftoverføring med kardanaksler sikrer meget højt drejningsmoment på alle hjul

Ligesom sin forgænger har Tiger 6S som et unikt kendetegn blandt alle 3-akslede maskiner en direkte kraftoverføring via lineært forløbende kardanaksler fra køredrevet til begge bagaksler og forakslen. Dette sikrer optimal trækkraft selv under skiftende eller vanskelige jord- og optagningsforhold. Drevet er trinløst fra 0 til 40 km/t ved reduceret motoromdrejningstal.
Under kørsel på vej muliggør den nye "intelligente styringshovedafbryder" en automatisk synkronisering af knæk- og forakselstyringen.
Mange nye komfortable og nyttige detaljer
Talrige nytudviklinger og optimeringer giver ekstra nytte og komfort for fører og drift af Tiger 6S. Dette omfatter bl.a. komplet udstyring med endnu kraftigere LED-forlygter, blinklygter og rundumlygter, optimeret placering af batterierne, ny opbygning af centralelektrikken, optimeringer i arbejdshydraulikken til dybdeføring og renseenheder, en ny maskinstyring i overensstemmelse med aktuelle sikkerhedsretningslinjer samt forbedret serviceadgang for elektrik og hydraulik.
To motorvalg – kraftpakker med mega-drejningsmoment og 16,12 liters slagvolumen – ekstremt brændstoføkonomiske
Som med Tiger 6 anvender ROPA i Tiger 6S pålidelige og brændstoføkonomiske sekscylindrede rækkemotorer fra Volvo. ROPA tilbyder følgende motorer alt efter krav og national lovgivning:

Volvo Penta TAD1643VE-B med 768 HK / 565 kW
Med 16,12 liters slagvolumen og pumpe-dyse-indsprøjtning (PDE) er denne motor den velkendte og robuste kraftpakke fra Tiger 6. Denne motor klarer sig uden AdBlue, SCR-katalysator og udstødingsgasrecirkulation. Et kraftigt maksimalt drejningsmoment på 3260 Nm overføres ved optimerede virkningsgrader via det trinløse køredrev.

Volvo Penta TWD1683VE med 796 HK / 585 kW
Denne motor er udviklet af Volvo Penta specielt til anvendelse i Tiger 6S. Med 16,12 liters slagvolumen, Common-Rail-indsprøjtning, SCR-katalysator og AdBlue leveres energien ved denne motortype endnu mere effektivt og "renere".
Med dobbelt turboladning producerer denne kraftpakke et enormt maksimalt drejningsmoment på 3650 Nm. Allerede fra 1000 o/min stilles 3550 Nm til rådighed, hvilket muliggør optagning i et lavere omdrejningsområde i endnu længere tid og dermed med endnu lavere brændstofforbrug. Takket være den moderne motorteknologi opfylder denne dieselmotor det europæiske udledningsniveau V også uden udstødingsgasrecirkulation.
Premiere og salgsstart for Tiger 6S som seriemodel er Agritechnica 2019. Til sukkerroekampagnen 2019 er en præserie allerede i omfattende praktisk brug. Især som følge af den mere kraftfulde bordelektronik med den dybtgående netværksforbindelse ser ROPA potentialet for endnu hurtigere og optimeret udvikling af førerassistentsystemer også med henblik på delvist autonom sukkerroehøst.











