Nyheder

ROPA's grundlægger Hermann Paintner er tillige landmand og driver på virksomhedens hjemsted i Sittelsdorf et NawaRo-biogasanlæg med sukkerroer og svinegylle som substrater. Planlægningen af anlægget begyndte i 2009. Biogasanlægget skal ikke blot dække en del af ROPA's varme- og energibehov i produktionen, men også tilvejebringe vigtig viden om sukkerroens egenskaber som gæringssubstrat.

Som pilotprojekt blev anlægget taget i drift i slutningen af 2010 med et 190 kW kraftvarmeanlæg og i 2012 udvidet til en elektrisk effekt på 550 kW. Biogasanlægget forsynes udelukkende med pumpbare substrater. På grund af automatiseringsgraden er fast substratindføring fravalgt fuldstændigt. I løbet af de seneste år er der løbende investeret i en række optimeringer baseret på de indhøstede erfaringer. Blandt andet blev de oprindelige fastlejefer­mentere i 2017 erstattet af en omrøringstankfermenter med et hjemmebygget centralrøreværk med jordudtag.

På baggrund af erfaringerne har følgende procesforløb for flydende ensilering, lagring og udtag af sukkerroemos efterhånden etableret sig ved biogasanlægget på ROPA's hovedsæde.

Høst og lastning som til sukkerroefabrikken
Der høstes hele roer med top, men uden blade – Micro-Topping er den rette tilgang. Bladstilkene fjernes med et minimalt tophugningsnit for at reducere unødigt jordindtag samt åndingtab under staklagring. Ideelt set bør roerne ligge i stakken i mindst én uge, så jorden tørrer og jordandelen i videst muligt omfang kan afrenses med roemusen. Transport til biogasanlægget sker med traktorkombinationer eller lastvogne.

Makulering til fremstilling af fint og homogent roemos
Ved biogasanlægget males sukkerroerne med en hjemmebygget makulerer til et fint og homogent mos og tilføres via et transportbånd til lagersiloen. Af hensyn til omkostninger og arbejdsøkonomi fravælges en omstændelig vask bevidst. Som tyktflydende mos fordeler massen sig selvstændigt i siloen og bliver flydende i løbet af den videre ensilering. For makuleringen gælder: jo finere, desto hurtigere omsætning – og desto bedre.

Gentagen påfyldning som følge af begrænset lagerkapacitet
På grund af den begrænsede lagerkapacitet på 6.000 t i rundbeholderen ensileeres de første roer i september. Den sidste batch oplagres af pladshensyn i stakken frem til februar/marts. Gennem den gentagne påfyldning omfanges afhængigt af udbyttet op til 12.000 t roer om året til strømproduktion.

Lagerbeholder – syrefast konstruktion
Flydende ensilererede sukkerroer bliver ekstremt sure og er stærkt korrosive. Efter afslutning af ensileringsprocessen indstiller pH-værdien sig mellem 3,2 og 3,5. Ubeskyttet beton angribes af det sure roeindhold. Af denne årsag er en syrefast lagersifo nødvendig. Lagerbeholderen med 30 m diameter og 8 m højde er støbt i in-situ beton. Til syrebeskyttelse er indervæggene beklædt med PU-folie. Beholderens bund er anlagt med et fald på 15 grader mod midten. Dette er ikke tilstrækkeligt til fuldstændig tømning – dertil ville et større fald være nødvendigt.

Ensilering, omsætning og adskillelse
I den første fase af ensileringen er der en tydelig adskillelse at konstatere. Det indesluttede ilt forbruges ved ånding. Der dannes kuldioxid, som delvist undslipper ved overfladen som "boblende bobler".
Umiddelbart efter indensileringen konstateres en vis volumenudvidelse. Lagerbeholderen bør derfor under ingen omstændigheder fyldes helt op til overkanten i én omgang! Et par dage efter volumenudvidelsen sætter substratet sig igen, og der kan fyldes mere på. I omsætningsstadiet kan der fra lagerbeholderens bund ofte kun pumpes væske, da roestykkerne flyder op – som rasp i mineralvand. I løbet af den videre ensilering sætter roemosen sig i stigende grad, bliver mere flydende og tiltagende homogen.

Ved pilotanlægget er adskillelseseffekten særlig tydelig, da der også under ensileringen udtages roemasse til anlægsdrift. Desuden påfyldes beholderen om vinteren flere gange med meget kolde roer, hvilket medfører, at omsætningen under ensileringsforløbet tager meget lang tid.
Ekskurs: Overført til andre anlæg ville det være fordelagtigt, hvis roemosen efter ensileringen først gennemensileredes i et par uger. I vintermånederne frem til februar kan friske roer uden problemer fodres via fast substratindføring. Med de stigende temperaturer om foråret øges åndingtabene i roestaklaget imidlertid i en sådan grad, at fodring med friske sukkerroer ikke længere er attraktivt. Til helårsdrift fra februar til september er breisilage en af de bedste og mest tabsfattige lagringsformer.

Udtag af roemassen fra det øverste lag
Som konsekvens af adskillelsen og den kontinuerlige påfyldning og udtag fra én lagersifo er udtaget hos ROPA blevet modificeret, således at der valgfrit kan pumpes fra forskellige højder – herunder navnlig nær overfladen. Udtagspumpen hænger nu i en kran og suger ca. en meter under overfladen. Det mere strukturrige og opflydende materiale udtages herved fortrinsvis. Da laget ved overfladen til tider er temmelig sejt og tyktflydende, tilpumpes der via en ekstra pumpeledning direkte efter udtagspumpen en smule gæringsrest/væske fra fermenteren for at forbedre pumpbarheden.

Med 2.000 m³-fermenteren kan 550 kW-biogasanlægget siden da drives fleksibelt og varmeoptimeret, da denne fermenter "tager meget imod" og også tåler store mængder frisk ensilereret sukkerroemasse eller kortvarigt stærkt forøgede dagsdoser.

Højdepunktet er det centralrøreværk med sandudtag, som Hermann Paintner selv har konstrueret. Den robuste konstruktion muliggør en fuldstændig gennemblanding efter blot få omdrejninger. Via et hydraulikaggregat og 4 oliehydraulikmotorer drives en kraftig kugleomdrejningskrans med en diameter på 2.300 mm. Fra omdrejningskransen overføres kraften til centralrøreværkets 15,6 m lange rørerarme.

For en endnu bedre gennemblanding er der mellem de to rørerarme monteret en fast aksel med blandevinger. Til jordudtaget er der nær bunden anbragt en tredje arm. De skråt fastgjorte skrabeplader fører jord og sediment ud mod kanten. Den ydre medtagerskaber fører sedimentet frem til en fordybning i beholderbunden. Jord, fremmedlegemer og aflejret sediment føres ud af fermenteren via en hydraulisk drevet snegl. Den nederste arm til jordudtaget er udstyret med et friløb. Med uret drejer jordudtaget med. Mod uret drejer kun de to rørerarme. Via anlægstyringen kan varighed og antal af røre- og rengøringsintervaller indstilles. Omkostelige beholderrengøringer og reduceret nyttevolumen som følge af aflejringer undgås konsekvent takket være centralrøreværket med sandudtag.